Julie Pi

GENSTART METODEN

Det er slående, så lidt vi mennesker ved om os selv, og hvor tilfældigt vi svarer på det, vi bliver spurgt om. Vi har brug for en ydre struktur, der hjælper os med at holde fast i det, der er vigtig for os. Der er så mange følelses- og stemningsmæssige faktorer, der påvirker de svar, vi giver, når vi bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for os. Vi har standardsvar, som vi har trænet til selskaber, når nogen spørger os, hvad vi laver, og hvorfor vi gør det. Men det er sjældent, at vi spørger os selv, hvad der er godt, vigtigst, hvad der driver os og forhindrer os i at udfolde vores potentiale. Derudover er de svar, vi giver, afhængige af vind og vejr. Nærmest bogstavelig talt. Hvis du bliver spurgt om, hvad dine styrker og præferencer er på en grå og regnfuld dag, svarer du på én måde. Hvis du til gengæld bliver spurgt på en dejlig dag, hvor solen skinner, så vil dine svar være helt anderledes. Det falder meget sjældent ud til vores egen fordel, at der er så stor forskel. Det betyder, at det samlede billede, vi tegner og fortæller af os selv, bliver uklart og diffust.

Genstart Metoden forbinder mennesker med sig selv gennem en guidet spørgeramme, der tydeliggør, hvad der giver mening i et større perspektiv, og hvad der driver en mod hvilke mål – og ikke mindst hvad der står i vejen for en, når man gentagne gange oplever at løbe panden mod en mur. Genstart Metoden styrker evnen til at skabe de bedste betingelser for sig selv ud fra indsigt i, hvad der motiverer én, og hvad der skal være til stede for, at man engagerer sig mod et tydeligt defineret egne og fælles mål.

Helt grundlæggende for metoden ligger evnen til at kunne navigere i spændingsfeltet mellem det kendte og det ukendte. Mellem viden og ikke-viden, mellem det videnskabelige og det skabende og dermed mellem det rationelle og det intuitive og sansende.

Alle mennesker er født med en intuition, men hvordan, hvor meget og hvor bevidst de benytter den, varierer fra menneske til menneske. Intuitionen er en vigtig kilde til inspiration og indsigt i den skabende proces og en vigtig nøgle i at skabe forbindelse til os selv og vores indre. Derfor handler en betydelig del af arbejdet med at bevidstgøre din personlige profil og om at træne din intuitions stemme.

Genstart Metoden består af tre niveauer: Profil, Planer og Praksis.

Det at din profil bygges op af dine egne ord og beskrivelser, hvilket betyder, at du får et helt særligt ejerskab over den. Du bliver mere bevidst om dig selv og dit unikke udgangspunkt og får en håndterbar beskrivelse af, hvad der er vigtigt for dig, samt et styringsværktøj til at fastholde og implementere de ønskede forandringer.

Spørgerammen designet til at komme omkring de elementer, vi mener påvirker os og danner os i dette øjeblik. Dette for at se det potentiale, vi har i os.

Din Personlige Profil består af følgende elementer:

  • Din vision
  • Din mission
  • Dine værdier 
  • Din drivkraft
  • Dine optimale betingelser
  • Din barriere for forandring

KUNSTEN SOM TRÆNINGSBANE FOR INTUITION OG ÅNDELIGHED

Intuitionen er en evne som naturligt aktiveres gennem kunst og kunstneriske processer.
Kunsten er træningsbanen, hvad angår ånd, intuition og forløsning af potentialer, samt udvikling af talent. Dvs. at forløsningen af det naturlige talent er forbundet til den åndelige, intuitive og følelsesmæssige del af os, der naturligt aktiveres gennem de kunstneriske processer.

Jeg lægger altid væsentlig vægt på kunst, ånd og intuition –både i vores processer i virksomheden, men også i min fortælling om, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det. Det gør jeg for at anerkende det hele menneske –og i anerkendelsen af, at mennesket er et åndeligt væsen. Det er en gen-italesættelse af den åndelige del af mennesket, som værende en naturlig og væsentlig del, og af mennesket som værende en del af noget større og direkte kommunikerende med universet.

Da det at bruge den åndelige og intuitive del af mennesket er mere eller mindre tilfældig i det meste af den vestlige verden, kan det virke nyt og uvant. Det er en muskel, som skal trænes, ligesom vi træner alt mulig andet igennem livet, lige fra matematik til tennis og klaver. Intuitionen som handlekraft uden tankens dømmen, er den første aktive sans, vi fødes med, og den vi allerhurtigst får lukket ned for igen. Vi har den alle sammen, den sover bare. Modellen for ‘det hele menneske’ er udgangspunkt og fundament for alt mit arbejde. Det hele menneskes definerede elementerer en illustration af de fire elementer, mennesket indeholder, som beskrevet tidligere: Ånd, følelse, krop og tanker.

Det hele menneske kopi

Vil du modtage mit nyhedsbrev?

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

This will close in 23 seconds