Mod til at Genstarte Dig Selv
“Vi lever i en tid, hvor mange føler sig afkoblet fra sig selv og det væsentlige.
Denne bog er en invitation til at stoppe op, lytte indad
og tage modige skridt mod et mere meningsfuldt liv.”
Julie Pi
Flere og flere vælger at sige op uden nyt job: Denne bog guider til at genstarte livet indefra og ud
Kunstner og forfatter Julie Pi har udgivet arbejdsbogen “Mod til at genstarte dig selv” – en praktisk guide til at finde indre retning i en tid med ydre usikkerhed.
En stigende tendens viser, at flere vælger at sige deres job op uden at have et nyt på hånden. Denne bevægelse afspejler en dyb længsel efter mening og forbindelse i en verden præget af fokus på effektivitet og økonomisk vækst.
I sin bog, “Mod til at genstarte dig selv”, tilbyder Julie Pi en praktisk arbejdsbog, der guider læseren gennem refleksioner og øvelser med kunsten som metode. Bogen henvender sig til dem, der ønsker at genfinde deres indre kompas og skabe en ny retning i livet.
Bogen er relevant for alle, der står over for livsforandringer, søger personlig udvikling eller ønsker at forstå de dybere årsager bag samfundets stigende mistrivsel.